Er vandtætte smartphones så vandtætte, som du tror?

af | 23. apr, 2019 | Mest populære, Nyheder

36% af alle smartphones vil blive væskeskadet i løbet af deres levetid. Med vandtætte telefoner burde dette høre fortiden til - men er det nu også virkeligheden? Vi har taget et kig på beskyttelsessystemet, og vi tror, at du vil finde resultaterne interessante.

Lad os først få definitionerne på plads; vandtæt og vandafvisende - to ord, samme betydning, tænker du måske, men der er en stor forskel. Hvis din telefon er vandafvisende, kan den overleve små vandsprøjt, du kan tale i den, når det regner, svede i den i fitnesscentret eller tabe den i sneen. Vandtætte telefoner kan tåle at komme under vand uden at tage skade. IP-beskyttelsessystemerne er dem, som bestemmer graden af vandtæthed. 

Hvad er ingress protection-systemet?
IP-klassificeringssystemet fortæller dig, hvor vandtæt din telefon er. Ingress Protection (IP) er en verdensstandard for enheders afskærmning mod støv/smuds og vand. 

Det første tal henviser til beskyttelsen mod faste genstande, dvs. hvor modstandsdygtig enheden er over for støv og snavs. Denne skala går fra 0-6, hvor 0 er ingen beskyttelse og 6 er støvtæt. Enhederne er testet til at undgå støv i 8 timer.

Det andet tal i IP-klassificeringssystemet henviser til beskyttelsen mod væsker. Denne skala går fra 0-9. 0 indikerer ingen beskyttelse, mens 7 refererer til beskyttelse i op til 1 meter vand i op til 30 minutter. IPx8 er op til 1,5 meter stillestående vand i op til 30 minutter.

Er det slut med væskeskader?

Nej - det er ikke slut med væskeskader. Kun en lille procentdel af de beskadigede telefoner er faldet i vand. Andre væsker som cola, kaffe og vin opfører sig anderledes, og derfor er de ikke dækket af IP-klassificeringssystemet. 

En nylig undersøgelse viste, at 63% af de adspurgte havde haft en væskeskade inden for det sidste år, hvoraf 44% havde tabt deres telefon i pool- eller saltvand, og 33% havde tabt den i en anden væske end vand. Hvis din telefon har en lille revne i skærmen eller et lille bøj, vil væsker desuden kunne trænge igennem vandtætheden.

Fuldstændig vandtætning af telefoner er stadig på vej, og indtil da har reparationscentre en opgave med at forhindre, at enheder bliver totalt tabte sager, og dermed risikerer datatab og øget mængde af e-skrot.