TECHSAVE

Bringing hi-tech back to life

Kan ris redde din smartphone?

Du har spildt kaffe på din smartphone, tabt den i toilettet eller måske glemte du at du havde den i lommen, da du hoppede i vandet. Det første dine venner vil sige er, at du skal lægge den i ris med det samme og lade den ligge til den tørrer. Den triste sandhed er, at den ikke kommer til at fungere ved hjælp af ris. Du kan læse her hvorfor, og hvad du skal gøre i stedet.

Ris, havregryn eller kattegrus?

Først og fremmest er ris ikke et ret godt tørremiddel, og der er aldrig nogen, der helt ved hvor længe du skal lade den tørre, for at det rent faktisk virker. Når du lægger din smartphone i en pose ris, er risikoen for at forårsage mere skade næsten større end sandsynligheden for at det redder din enhed.

Der er stor risiko for at støv fra risen kommer ind i telefonen. Det betyder, at det dyre cover du har købt for at holde støv ud af din telefon, virker lidt spildt. Ris bliver også klæbrig, når det er vådt, og du risikerer, at der sidder ris fast i opladerstikket, mikrofonen eller i små revner og huller i telefonen.

Så ris er udelukket, men måske noget andet vil virke? Havregryn, kerner, kattegrus, kaffebønner? Selvom disse ting måske fjerner synlig væske, risikerer du stadig at støv og dele af produkterne sidder fast i telefonen.

Skaden vil vise sig over tid

Der er endnu en ulempe ved telefon-i-ris-løsningen. Selv om du lader den ligge i en uge eller mere for at tørre, vil du stadig ikke kunne fjerne væsken inde i din telefon. Klæbrig sodavand eller sukkerholdig kaffe sidder fast på komponenterne og forårsager mug og ir. Det samme sker selvom du bare har tabt telefonen i vand.

Skulle du være så heldig at du kan tænde telefonen, vil du højst sandsynligt ende med en død telefon på sigt. Mikrofonen kan stoppe med at virke, eller gyroskopet bliver upålideligt (en lille chip, der styrer din telefons retningssans. Ir vil blive dannet i telefonen og langsomt dræbe den.

Bemærk, at Techsave ikke anbefaler at tænde telefonen efter en væskeskade.

En Techsave rens vil redde din telefon

Glem ris og andre husmorråd, hvad din telefon har brug for er en Techsave rens. Vi har udviklet en specialdesignet, patenteret proces, der renser din telefon for væsker og fjerner og stopper dannelsen af ir.

Når du indleverer enheden til en af ​​vores partnere, skiller de den forsigtigt ad og lægger den i Techsave-maskinen. På mindre end to timer vil maskinen rense din telefon med et 50-trins specialdesignet program. Efter rengøringen vil den certificerede tekniker udføre tests for at sikre, at telefonen fungerer fuldt ud, hvorefter den bliver samlet og returneret til dig igen.

FÅ HJÆLP TIL DIN ENHED NU